 |
|
| Hal: |
|
Beskrivelse: |
 |
| Hal 1 |
 |
Multihallen, som i dagligdagen går under betegnelsen Hønsehuset. Hallen bliver delt op i 2 halv-dele tirsdag morgen, og rum-adskillelsen bliver taget ned igen fredag formiddag. Hallen er opført i 1966 og med sine ny 950 m2 er det en god allround hal, hvor der er aktiviteter i alt fra fodbold, håndbold, floorball, basketball, badminton, tennis, gymnastik, karate, brazilian jiu-jitsu, taekwondo, fitnessboksning over til udstillinger, generalforsamlinger, diverse turneringer, møder, sponsorarrangementer, privatfester, firmafester, koncerter mv. Ved sportsarrangementer kan der opstilles stolerækker med plads til 200 siddepladser.
|
 |
| Hal 2 |
 |
Badmintonhallen. Blev opført i 1973 og er på 800 m2. Hallen er opført som rundbuehal, hvor vi har 5 badmintonbaner. Efter en ombygning i 1999, hvor der blev opsat lydabsorbering, er der kommet en rigtig god akustik i hallen. I Hal 2 er alt boldspil forbudt, ud over badminton, hvilket giver mulighed for gymnastik, udstillinger, møder, sponsorarrangementer samt diverse opstillinger med borde og stole. Der er faste bænke i badmintonhallen og har 100 siddepladser.
|
 |
| Hal 3 |
 |
Opvisningshallen. Hallen er opført i 2000, hvor den stod færdig og blev indviet den 19. december. Hallen er på 1852 m2 og med sine 1104 siddepladser og plads til 1600 tilskuere. Hallen benyttes som et naturligt valg til Nordsjællands Håndbold`s hjemme-kampe, men kan derudover benyttes til udstillinger, messer, kongresser, jubilæer, koncerter, teaterforestillinger, afdansningsbal, firmaarrangementer af enhver art. DHF (Dansk Håndboldforbund) og EHF (Europæisk Håndboldforbund) havde i samarbejde med Farum og Helsinge Kommune valgt at lægge den ene af 4 puljer under EM 2002, hvor hallen til fulde indfriede forventningerne. Derudover har hallen været benyttet til at afvikle et af DBU afviklet DM i indefodbold.
|
 |
| Hal 4 |
 |
Gymnastikhallen, som med sin hydrauliske springgrav i mange år har været den eneste af sin slags i Nordsjælland. Derfor har der også i årene været stor efterspørgsel fra andre gymnastikforeninger på leje af hal 4. Hallen er ligesom hal 2 en rundbuehal, og med de mange redskaber der findes i hallen, kun velegnet til gymnastik. Har dog i perioder været inddraget til bla. udstillinger, messer mv. Ingen siddepladser.
|
 |
|
|
|
|
|
Trådløst netværk er frit tilgængeligt i alle haller
|
 |
|
|